Ida.str.800

Min personlige hjernerystelses historie

  • Blog

I dag vil jeg fortælle min personlige historie, hvordan en hjernerystelse vendte op og ned på mit liv med smerter i 3 1/2 år, men som imod alle odds blev forandret til en gave og en livsmission.

Lad os starte der hvor det hele skete.

D. 3. februar 2011
En kold dag i februar i 2011 i Søndermarken skulle vise sig at ændre mit liv – for altid.
Et skridt ned af en bakke med frost og is gled min fod og jeg faldt og slog halebenet ned i isen og derefter mit baghovedet. Det resulterede i en voldsom hjernerystelse (og min anden af slagsen).
Jeg rejste mig forsigtig op og trissede hjem af…. og dér vidste jeg godt at den var gal…
Rigtig gal.

Da min STØRSTE drøm braste
Min store drøm var, at blive politibetjent (ligesom min far). Og jeg havde trænet hårdt op til prøverne inden og stod op hver morgen kl.6 for at nå til træning, før jeg gik på arbejde.
Jeg kom til prøverne og bestod både den skriftlige og fysiske prøve – men min alder satte i første gang en lille bremse. Og de bad mig om at komme igen om et par år.
Imens trænede og trænede jeg for, at komme i endnu bedre form og ikke mindst gøre alt hvad jeg kunne for, at udføre hver en øvelse til perfektion.

Men imellemtiden kom hjernerystelsen og satte en stopper for drømmejobbet – de vil nemlig ikke havde sådanne skader. Jeg måtte se drømmen forsvinde ud af mine hænder med tårer ned af kinderne.
(I dag har jeg dog sluttet fred med at jeg ikke blev betjent – men det gibber stadig i mig, når jeg ser en patruljebil).

Tilbage til hjernerystelsen og hverdagen.
Dagligdagen bød på:
√ Smerter i det meste af kroppen – HVER DAG 24/7 i 3 1/2 år
√ Hovedpine
√ Lydfølsomhed
√ Lysfølsomhed
√ Koncentrationsbesvær
√ Kramper

Og cafébesøg med veninderne, biografture, mm. blev også sat på pause på ubestemt tid – det kunne min hjerne simpelthen ikke kapere.

Mavepusteren
Smerterne blev ved og mavepusteren kom ca. 1 år efter, da jeg efter utallige lægebesøg, scanninger mm. fik konstateret PSC (Post Commotionelt Syndrom) også kaldet langvarige følger af hjernerystelse. Og med beskeden om, at de ikke troede på, at jeg kunne komme mig 100% igen med de symptomer jeg havde.
Det er den største mavepuster jeg nogensinde har fået!
Jeg græd indeni da jeg gik derfra, men samtidig med en stemme der sagde ‘Jeg skal nok vise Jer, at jeg kan komme tilbage igen’.
Fra den dag af vidste jeg, at jeg havde en stor opgave foran mig.
Men var der noget jeg ikke kunne – så var det at give op! Jeg havde jo ikke fået figtherpokalen 2. år i træk for ingenting, vel?

Hvad lærte jeg i denne periode:
– At jeg havde overhørt alle signaler fra min krop om at skrue ned for tempoet
– At jeg kæmpede imod min krop og ikke havde arbejdet sammen med den
– At jeg havde været stresset i mange år – uden rigtigt at ligge mærke til det
– At følelser – især gråd var noget jeg havde undgået at vise overfor mine nærmeste og andre mennesker, fordi jeg forbandt det at græde som et svaghedstegn
– At jeg simpelthen blev nødt til at tage af mig selv – før jeg kunne være der for andre
– At min hjerne var det vigtige organ, som jeg har taget forgivet bare virkede

Det var den sværeste periode i mit relativ korte liv (30 år) – men også den, som lærte mig mest om livet, om mig selv og gjorde mig stærkere end nogensiden før!

Palle alene i verden
Følgerne fra hjernerystelsen, som man jo ikke kunne se, var svært for andre at forstå og jeg følte da også nogle gange, at jeg var ‘Palle alene i verden’ med denne udfordring. Jeg mødte ikke særlig meget forståelse og ville ønske, at jeg havde haft nogle at snakke med, som selv havde prøvet det og forstod hvad det vil sige, når ens mest komplekse organ bliver rystet.
Det er stadig den del jeg synes var den sværeste, når jeg tænker tilbage på de 3 1/2 år jeg gik alene på vejen for at komme tilbage.

Op- og nedture
I denne tid var det næsten som at sidde i en rutsjebane – det gik op og ned hver dag. Den ene dag kunne jeg en masse – den næste kunne jeg ingenting. Og bare det at handle ind var helt uoverskueligt pga. de mange stimulis. Det var svært for andre udefra at forstå denne kontrast. Men det var især nedturene, hvor jeg følte at jeg trådte 2 skridt tilbage istedet for frem – som gjorde mig stærk!

Den svære accept
Det at skulle acceptere, at jeg var i den situation jeg var i – var SVÆRT. Det var jo ikke noget jeg selv havde valgt. Og det gik mig på at jeg kæmpede imod den tilstand jeg var i, som jeg jo ikke kunne lave om på. Daglig meditation hjalp mig dog med at acceptere situationen og se mere postivt på hvad denne nye situation kunne give mig af oplevelser.
Jeg lavede også en øvelse, hvor jeg skrev alle de positive ting jeg kunne finde ved denne nye ukendte situation. Det hjalp mig til at give slip på modstanden, se lyset hvor mørkt det end så ud på det tidspunkt og det gav en befriende følelse i maven og fik min krop til at slappe af.

Tabte og vandt på samme tid
Jeg mistede; mit job, mit hjem, relationen til min kæreste igennem 5 år og min største drøm i livet.
Men jeg vandt; dyb taknemmeligheden til livets små glæder, kontakten tilbage til mig selv, glæden i hjertet og viljen til ikke at give op og vigtigst af alt fandt jeg min livsmission.

Hvad gjorde jeg
For mig er mennesket holistisk – vi bliver nødt til at arbejde helhedsorienteret. Og det var jeg også bevidst om den gang.

Maden talte til min hjerne
Jeg startede med kosten – inden spiste jeg sundt, men efter hjernerystelsen satte jeg ekstra ind. Bl.a. med mange flere grøntsager (især i smoothies og juices), gode fedtstoffer (vores hjerne består af 60% fedt i tørvægt!), gode proteiner (fede fisk, æg, bønner) og kulhydrater i sin hele form (quinoa, sorte ris, pasta på bønner mm.), fermenterede fødevarer fyldt med gode mælkesyrebakterier til tarmen (bl.a. sauerkraut, kimchi, kefir og kombucha), kosttilskud som fiskeolie, magnesium m.fl. Anti-inflammatoriske fødevarer som ingefær og gurkemeje (efter hjernerystelse og langvarige følger ses inflammation ofte i hjernen).

Kosten blev en KÆMPE del af min heling af følgerne fra hjernerystelsen og det har i dag ført til, at jeg har skrevet ikke mindre end 6 kogebøger og i dag har skabt verdens første hjernemadsprogram for dig med hjernerystelse, som er lavet i samarbejde med ernæringsekspert Umahro Cadogan.
http://brainrecovery.dk/hjernemadsprogrammet

Min mest populære bog kan du se HER. Den solgte over 1000 eksemplarer på kun få måneder.

Hr. Yoga fik en chance
Udover den hjernevenlige kost, som blev en helt naturlig del af min hverdag, så blev yoga også en stor hjælp på min vej.
Inden var jeg en rigtig sportspige, jeg havde både spillet håndbold og fodbold, så yoga var nok det mest fjerneste jeg kunne se mig selv gøre.
Men med en stresset krop og hjerne måtte jeg give yogaen en chance.
Det overraskede mig hvor god den blide yoga var for min krop og hvor bidt jeg hurtigt blev af det. Det sænkede mit ellers meget aktive nervesystem og gav mig igen kontakt med min krop (som jeg ikke havde oplevet i årevis). Og de stive sportsben blev hurtige fleksible og ikke en hindring, som jeg ellers troede i første omgang.

Meditationen blev min nye ven
Og tankerne på øverste etage blev også venligt nedjusteret vha. meditation. Jeg havde slet ikke praktiseret meditation inden, men efter et par gange fandt jeg hurtigt ro og praktiserede det hver dag. Det gav ro på øverste etage, som lettede mine tanker, smerter og stressede krop.
Siden da har meditation været en fast del af min daglige routine – mindst 10 min. hver dag og gerne om morgenen inden jeg gør noget som helst andet.

Imod oddsene
Imod alle odds fra lægerne kom jeg mig 100% (3 1/2 år efter ulykken). Og jeg tror aldrig jeg har smilt så bredt, som den sommermorgen i 2014, hvor det gik op for mig, at jeg nu var helt tilbage.
Ingen mén og med en hjerne, som fungerede helt optimalt igen og med en krop, som havde mere energi end nogensiden før! Det var vildt!

Livsmission
Fra den dag var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle bruge mit liv på – at hjælpe andre mennesker igennem deres hjernerystelse, som ofte ikke møder særlig meget hjælp
Og siden hen er det blevet til utallige læste hjernebøger, kurser mm. for at vide mere om vores mest komplekse organ nemlig hjernen.
Og siden 2014 har jeg haft 3 Brain Without Pain forløb og flere Hjernemadsprogram hold .
Det der giver mest mening for mig at gøre i denne verden er, at hjælpe mennesker (som dig) igennem deres hjernerystelse – derfor blev Brain Recovery skabt.

Du kan få min og ernæringsekspert Umahro Cadogan’s hjælp her på “Hjernemadsprogrammet for dig med hjernerystelse”.

Kærligst Ida

PS. At løbe var noget af det jeg elskede allermest, og det kunne jeg heller ikke efter hjernerystelse. Og det var også en af de ting jeg fik at vide, at jeg nok aldrig ville kunne gøre igen. Men med lidt hjælp af en fysioterapeut og fightervilje lykkedes det igen at kunne løbe 5 km.
Og i dag løber jeg når jeg har lyst, ikke af pligt som tidligere. Det har givet en helt ny følelse af at løbe – når man bliver frataget det i en periode.
På 6 års dagen d. 3 februar 2017 løb jeg da også min hurtigste 5 km. siden politiprøverne og jeg smilte over hele hovedet – det var virkelig en sejr!
Jeg er mere end bare tilbage – jeg er tilbage til livet.

Tak for den ekstra chance jeg fik!

Del meget gerne, hvis du kunne lide det du læste.
25.000 danskere får hvert år en hjernerystelse (og 10-15% får langvarige følger), de fortjener hjælp!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *