Mareridt; Hvad Hvis Jeg Aldrig Bliver Frisk Igen

Mareridt – Hvad hvis jeg aldrig bliver frisk igen

Dagen jeg aldrig glemmer….

En dag i 2012 fik jeg mit livs største mavepuster og den dag skulle vise sig at blive skelsættende.

Ordene fra lægerne var hård: ‘Vi tror ikke du kan komme 100% tilbage igen’.

Der sad jeg der som 25 årig og med store drømme i livet og fik de ‘dødsdømte ord’.

Jeg græd.

Invendigt.

Men jeg ville ikke vise dem det.

Da jeg cyklede derfra hulkede jeg.

Min bluse var helt våd af tårer, da jeg ramte dørmåtten hjemme i lejligheden på Fr. Berg.

Jeg skyndte at låse mig ind og lukke døren efter mig.

Jeg satte mig op af døren og græd.

Min kæreste var ikke hjemme og jeg vidste han først kom hjem sent om aftenen.

Der sad jeg så i flere timer.

Aldrig har jeg grædt så meget.

Aldrig har jeg været så sårbar.

Og aldrig har jeg prøvet at se drømme og livet forsvinde imellem mine hænder.

Min telefon ringede.

Det var min veninde.

Men jeg kunne ikke overskue at snakke med nogle.

Kender du den følelse?

 

Da jeg gik i seng om aftenen var mine øjne helt hævede – du ved sådan man ser ud, når man har grædt i lang tid.

Jeg lagde mig i sengen og holdte min hånd på mit hjerte, og sagde til mig selv ‘Lad dette være en drøm. Lad mig vågne op i morgen og være helt frisk’.

kl. 23.30. hørte jeg min kæreste komme hjem.

Han kom ind og lagde sig ved siden af mig og kyssede mig på kinden.

Halvt i søvne begyndte tårerne at trille ned af mine kinder.

Men jeg orkede ikke snakken nu, så jeg lod som om jeg sov.

Den nat havde jeg det værste mareridt.

Jeg så i billeder hvordan jeg ikke kunne varetage at få børn pga. mine følger, at jeg ikke kunne finde en mand der ville være sammen med ‘sådan én som mig’, at jeg ikke kunne passe et normalt arbejde, at jeg ikke kunne løbe en tur, at jeg skulle have hjælp til at handle ind og gøre rent og at jeg resten af mit liv skulle være afhængig af hjælp fra diverse mennesker, kommuner mm.

At jeg resten af mit liv skulle leve med følgerne fra min hjernerystelse og ikke blive frisk igen. Den smerte kan ikke beskrives med ord.

Og hvis du nogensinde har haft frygttanken om, at du aldrig bliver frisk igen, så ved du hvad jeg snakker om her.

 

Jeg vågnede med et sæt.

Badet i sved.

Kl. var 5 om morgenen.

Min kæreste som snorksov ved siden af.

Fra den dag ville jeg gøre ALT hvad jeg kunne for, at det mareridt og lægernes dom ikke skulle ende med at blive virkelighed.

Jeg gik ud i køkkenet og åbnede vores køleskab.

Det var her den første ændring skulle ske.

Det vi kommer i munden påvirker hjernen.

Og selvom vi spiste forholdvist sundt – så skulle der mere til, til at hjælpe en rystet hjerne. Det vidste jeg som kostvejleder.

I dag kan jeg give en stor tak til kosten og ernæringen for at mareridtet ikke blev til virkelighed og jeg fik skabt det fundament der gør, at jeg i dag er uden mén og 100 % frisk igen.

 

Kærligst Ida

 

Vil du guides uge for uge til hvordan du kan bruge kost og ernæring til at optimere din healingsproces efter din hjernerystelse, så kig HER

‘Jeg ønsker mig at Umahros og Idas viden bliver bredt ud til alle læger. Tak for hvad I gør’ – Deltager på Hjernemadsprogrammet Hold 1

Del meget gerne, hvis du kunne lide det du læste.
25.000 danskere får hvert år en hjernerystelse (og 10-15% får langvarige følger), de fortjener hjælp!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *